Transformationer er gennemgribende initiativer, der kræver nøje styring. Med programledelse skabes sammenhæng og styring, så transformationen ikke alene har fremgang, men også bidrager krystalklart til den overordnede strategi.
Når organisationen skal gennemføre større forandringer eller transformationer, skal initiativerne koordineres. Forandringerne skal nemlig dels implementeres i en veltilrettelagt proces, dels implementeres i den kadence, som forretningen har kapacitet til. Her sikrer programledelse den overordnede styring, ledelse og koordinering mellem alle programmets parter. Det kan også sikre den organisatoriske implementering, så de ønskede effekter opnås. Endelig fokuserer det på at minimere risici, understøtte beslutningstagning og ikke mindst, at den organisatoriske forandring er i overensstemmelse med organisationens overordnede strategi. På den måde rummer en programorganisering alle aspekter af en forandring. Det gælder lige fra identifikation af ønskede resultater og effekter, design af den ønskede fremtidige situation og over til produktion af løsninger. Samtidig sikrer det samarbejde med alle involverede, samt organisatorisk implementering, gevinstrealisering og afslutning.
Hvad er effekten af programledelse?
Et program er ikke blot et stort projekt, men et initiativ til forandring. God programledelse sikrer, at organisationens strategiske rejse bliver understøttet. Derfor er det vigtigt, at programledelsen arbejder målrettet med projekternes bidrag til det overordnede udbytte. Det giver mange gevinster:
- Bedre fremdrift i projekterne – både individuelt og indbyrdes
- Større sammenhæng mellem forretningsudvikling og strategi
- Tæt involvering af interessenter fra forretning, drift og ledelse
- Fokus på risikohåndtering
- Understøttet, effektiv og veloplyst beslutningstagning
- Kontrolleret håndtering af problemstillinger, hændelser og usikkerheder
- Løbende erfaringsopsamling og tilpasning til ændrede forhold i programmets og organisationens omgivelser
- Øget gevinstrealisering