Organisationer består og drives af mennesker. Alligevel glemmer vi det ofte, når vi skal til at lede forandringer. Med transformationsmodellen bliver arbejdet med mennesker sat i et system, der hjælper både jer og dem med at skabe succesfulde forandringer.
Vi har udviklet en model, der giver jer en ramme at arbejde med forandringer og transformationer indenfor. Indrømmet, den er ikke rocket science. Men den kan hjælpe jer til at gå grundigt og pragmatisk til værks – uanset om din organisation (eller kunde) står overfor små forandringer eller en større transformation. Det, modellen gør, er nemlig at sætte mennesket i centrum. For uanset om du arbejder med konsulenter, ledere eller medarbejdere, så arbejder du med mennesker, der skal gøre noget andet end de plejer. Og hvis I skal lykkes, skal du have organisationen med og udøve skarp forandringsledelse hele vejen igennem.
Hvad er effekten af transformationsmodellen?
Transformationsmodellen fungerer som en hjælp til at huske, at det ikke er nok at forstå forandringens nødvendighed. Det skal også blive nemt at ændre adfærden. Med en systematisk tilgang kan I blandt andet opnå:
- Hurtig realisering af projektets gevinsterne
- Sikre motivation blandt medarbejdere
- Hurtigere overgang til drift