Vi kan alle gøre det lidt bedre

Statens nedskæring i konsulentforbruget er et sundhedstegn

Statslige, regionale og kommunale institutioner har et årligt forbrug af ekstern konsulentbistand på 11 milliarder kroner, hvoraf staten tegner sig for godt 40 %. Regeringen har varslet nedskæringer i konsulentforbruget fra 2020, særligt inden for management consulting. I forbindelse med valgkampen i 2019 blev en besparelse på 3 milliarder kroner nævnt, reelt bliver det dog lavere. Partierne bag finansloven har aftalt 200 millioner kroner i 2020 og fra 2021 625 millioner kroner årligt, hvilket svarer til knap 6 % af det samlede forbrug. Peak må belave sig på, at markedet bliver udfordret.

Statens udgifter til eksterne konsulenter skæres med 6 % næste år. Det tal kan højnes til 15 % uden at gå ud over kvaliteten af den eksterne bistand.

På baggrund af Peak Consulting Groups analyse af konsulentindkøb på tværs af statslige institutioner er det min påstand, at den varslede besparelse på cirka 6 % ikke er tilstrækkelig ambitiøs. En granskning af konsulenthuse og konsulentomkostningerne burde reelt kunne reducere udgifterne med minimum 15 % uden negative konsekvenser for statens fremdrift og effekt. Det helt store spørgsmål i ligningen er nemlig ikke, om staten bør gøre brug for ekstern bistand, men derimod om staten køber den rigtige kvalitet til den konkrete opgave og til den rigtige pris.

Dette har vi ytret os om i et debatindlæg i Børsen

Her kan man finde besparelser på konsulenter

1. Brug de rette konsulenter til opgaven
Det er vores erfaring, at der undertiden anvendes højt specialiserede konsulenter til opgaver, der er mere generalist-prægede eller er bredere i profil, f.eks. når  projektlederopgaver besættes med ledelsesrådgivere, programchefer o.l, så kan timeprisen blive for høj. Så skal du bruge en udbudskonsulent, så find præcis en sådan, der i erfaring matcher din opgave – og indkøb så via den optimale rammeaftale (mere herom i næste punkt).

2. Brug den rette kontraktform
Ved at orientere sig samlet i de forskellige aftalekomplekser, både eventuelle egne og Statens, er der væsentlige gevinster at hente. Dette i forhold til vilkår, priser og samarbejdsformer. I nogle aftaler puljer man flere ekspertiseområder, der reelt i markedet har indbyrdes forskellige prisniveauer. Købes der ind på en sådan puljet aftale, kan den konkrete pris blive for høj. Her er der mulighed for at identificere besparelser.

3. Brug markedet og dets mekanismer
Markedsdialog, fastpris, shared risk/reward og nye samarbejdsformer vil vinde frem. Ved at blive mere præcis på den opgave man ønsker løst, f.eks. gennem markedsdialog, fjerner man noget af den risikobuffer, som konsulenthuset vil lægge på. Samtidigt vil opgaven med høj sandsynlighed blive løst bedre og til en mere fair pris.

Hvis alle vi, der er betroede samarbejdspartnere til det offentlige, gør os en smule mere umage, så kan vi skabe meget mere værdi for samfundet og dets borgere for færre midler.