Tør du tage en beslutning – og giver din organisation dig lov?

Du sidder og venter på en beslutning for at komme videre med en opgave– men det trækker ud. Hvor svært kan det være? Evnen og viljen til at tage et kvalificeret valg er en uhyre vigtig kompetence på alle niveauer i den konkurrencedygtige organisation. Anette Zobbe dissekerer i denne artikel beslutningsdygtighedens anatomi.

Beslutnings-dygtig. Hvis jeg efter 25 år i offentlige og private projektorganisationer skal vælge én kompetence, som er supervigtig for ledere, så er det at være dygtig til at tage beslutninger. Organisationer, der er i stand til at træffe kvalificerede valg på alle niveauer, har langt bedre forudsætninger for at levere varen end de beslutnings-tøvende.

Dét at kunne manøvrere og handle i foranderlige vilkår og samtidig opretholde den nødvendige balance mellem hurtige, intuitive beslutninger på den ene side og tid til refleksion og nærmere undersøgelse på den anden side – dét er for mig essensen af at være beslutnings-dygtig. Med bindestreg, for de, der formelt har mandatet til at være beslutningsdygtige, er ikke nødvendigvis dygtige til at tage beslutninger.

Der kan være mange grunde til, at folk tøver med at træffe et valg. Måske falder der brænde ned, hvis beslutningen er forkert. Så er det organisationen og dens kultur, den er gal med. Det kan også være, at det ikke har nogen konsekvens at forholde sig i ro – så hvorfor sætte sig selv i skudlinjen? Dertil kan det være den enkeltes mindset, der lader noget tilbage at ønske. Både organisatoriske og personlige bremseklodser kan sætte beslutningerne i kø og forsinke fremdriften.

Lad os kigge nærmere på, hvilke overvejelser beslutnings-dygtighed på organisatorisk og personniveau er gjort af. Vi starter med det nærmeste: Dig selv.

Sådan ser den beslutnings-dygtige leder ud

1. Hvornår er ansvaret dit?

Først og fremmest handler beslutnings-dygtighed om at være sig sit ansvar bevidst. Man må forstå, at dét at træffe de rigtige valg ikke blot er mellemlederes og direktørers opgave.

Projektledere, design authorities, fageksperter og mange andre vil også ofte være i situationer, hvor de er den mest kvalificerede til at tage en beslutning. Formelle ansvarshavende, der ikke udliciterer beslutninger, og medarbejdere, der ikke tager beslutninger på sig, er en skidt kombination. Så hvornår er ansvaret dit, og hvornår skal sagen eskaleres? Det må du konstant afveje. Det går ikke at krybe under radaren.

2. Hvornår og hvordan skal beslutningen træffes?

Hvis ansvaret er dit, har du så den viden, der skal til for at træffe en beslutning? Ofte kan du sagtens tage hurtige og rigtige beslutninger, fordi du rent faktisk har al viden til rådighed, og din intuition og erfaring er tilstrækkelig til at træffe afgørelse.

Heldigvis for det, for ellers kommer vi jo aldrig ud af stedet. Ofte skal der handles nu og her, og fremdriften skal sikres – med gode resultater til følge. Men hvornår bør du involvere andre for at få flere perspektiver på emnet? Er det nødvendigvis en beslutning, der skal tages lige nu og her, eller er der tid til at undersøge sagen nærmere? Det kan være svært at gennemskue. Derfor er det vigtigt at kunne give udtryk for tvivl og stole på, at det er ok at pege på et dilemma uden at have svaret.

Vores beslutninger har ofte betydning for andre dele af organisationen, og vi bør derfor sikre os, at den viden er tilgængelig først. Vurdér derfor også:

Hvilke konsekvenser har beslutningen for relaterede opgaver og vilkår og for andre faktorer i spændet mellem projekt, drift og strategi? 

3. Hvordan håndterer du fejl?

Skulle det ske, at en beslutning viser sig at være forkert – så vil den beslutnings-dygtige indse det, reflektere over situationen og trække læring ud af det for derpå at være klar til en ny beslutningsproces – og eventuelt involvere andre. Der er ikke brug for (selv)bebrejdelser, forklaringer eller forsvat.  Men der er brug for at give relevant læring videre til andre, der kunne have gavn af det.

Der er situationer, hvor det faktisk ikke er muligt at erhverve tilstrækkelig viden, inden vi tager en beslutning. Uanset hvor længe vi venter, bliver vi ikke klogere, for kun ved at træffe en beslutning kommer vi videre, og kun ved at komme videre bliver vi klogere. Den beslutnings-dygtige ved dette og er klar til at håndtere det.

Og hvad med den beslutnings-dygtige organisation?

Det er klart, at selv den mest beslutnings-dygtige ikke kan agere optimalt i en organisation med en ”blame game”-kultur. Et beslutnings-dygtigt lederteam med åbenhed og fokus på læring drøfter løbende organisationens antagelser, hvorimod et dysfunktionelt lederteam typisk bortforklarer, skjuler sine tvivl  og hellere afholder sig fra at træffe valg.

I en beslutnings-dygtig organisation er der også plads til at afvige fra metoderne, når det kræves. Der skal en intelligent og erfaringsbaseret vurdering til at sikre, at en given situation håndteres med de mest hensigtsmæssige teknikker, værktøjer og best practices.

Metoderne skal være vores tjenere, ikke vores herrer, og organisationens medlemmer skal derfor også have viljen og modet til at træffe et selvstændigt valg. Det kræver både de rette faglige kompetencer, men også overblikket til at navigere imellem dem. 

Den beslutnings-dygtige leder i den beslutnings-dygtige organisation kan, vil og får altså lov til at træffe de bedst mulige valg i enhver given situation.

Det indebærer, at der sommetider bliver lavet fejl, men fejl kan også skabe fremdrift, når man lærer af dem og justerer kursen. Dermed er beslutnings-dygtighed en vigtig ingrediens – og understøtter i øvrigt den agile tilgang i projektorganisationerne.