ITIL® 4 Foundation
ITIL®4 skal ses som en evolution af den tidligere udgave (ITILv32011) og dermed bygges
Nyeste kursus
ITIL®4 skal ses som en evolution af den tidligere udgave (ITILv32011) og dermed bygges
Forretningstransformationer starter ofte med flotte hensigtserklæringer, streger og kasser eller
Hold dig opdateret på tidens trends, når Peak Consulting Group
Opnå effekt, fremdrift og lederskabi din projektgennemførsel. Undrer du dig
Nyeste medararbjder
Hvis du (formelt eller uformelt) er i stand til at påvirke en gruppe i en bestemt retning, så udøver du ledelse. I et projekt er der typisk to former for ledelse: Projektlederen, hvis ansvar er at styre og lede projektgruppen fremad mod en succesfuld opgaveløsning. Og så er der projektejeren, hvis ansvar er at sikre, at projektet opnår den strategiske effekt, som det er tiltænkt. Uanset om du er projektleder eller projektejer skal du udøve ledelse i projektet, og det kræver, at du støtter projektet ved at motivere, prioritere og faktisk være fysisk til stede.
I de fleste projekter samarbejder medarbejdere på tværs af organisationen, og projektlederen eller projektejeren er sjældent alle projektdeltagernes daglige personaleleder. Din spilleplade som projektleder eller -ejer er derfor uformel ledelse og i høj grad motivation af travle medarbejdere, der på daglig basis skal prioritere deres mange arbejdsopgaver. Med Half Double får du nogle hands-on værktøjer, som hjælper dig med at lede projekterne på en ofte bedre måde. Nøgleordet her er tilstedeværelse – det er simpelt, men det virker.
I Half Doubles struktur er der defineret tre kerneelementer: Fremdrift, Effekt og Lederskab, med hver deres gruppe af værktøjer og metoder. Kerneelementet Lederskab benytter følgende tre værktøjer:
I denne artikel gennemgår vi to af de tre værktøjer, nemlig Aktiv og synlig projektejer og Frem samarbejdet, så du kan implementere dem i din egen ledelse af projekter. Alle tre værktøjer bliver desuden behandlet på vores webinar om Lederskab, som du også kan finde på siden her.
En aktiv og synlig projektejer er et centralt aspekt i Half Double. Derfor bør du som projektejer være til stede i projektet mindst 2 timer om ugen. Her er den ene time typisk et formelt møde, mens den anden time er til ad hoc dialoger med din projektleder og kerneteamet. Måske tænker du, at det er fuldkommen urealistisk med din kalender. Men faktum er, at når vi taler med vores kunder, fortæller de samstemmende, at det giver deres projekt et markant boost, når projektejeren deltager aktivt i projektet. Nå du som projektejer er tilstede, oplever projektdeltagerne nemlig, at projektet er vigtigt for organisationens ledelse, og det motiverer dem. Og som en bonus får du en langt bedre indsigt i dit projekts udfordringer og kan – i højere grad end hvis status formidles i en statusrapport fra projektlederen – støtte projektet og agere problemknuser. Problemløsning og -prioritering kan tages med det samme, og du vil opleve, at du får en helt anden hands-on fornemmelse og indsigt i, hvor projektet er.
Det er med andre ord en rigtig god investering at afsætte 2 timer om ugen til projektet. På de 2 timer kan du nemlig både:
Er du projektleder, kan du glemme alt om at være ”skrivebordsprojektleder”. Projektdeltagerne sidder fysisk sammen flere dage om ugen, og som projektleder sidder du sammen med dem. Og det er din opgave at skabe det engagerede samarbejde og motivere de enkelte projektdeltagere til at yde deres bedste i arbejdet frem imod et fælles mål. Og det kræver altså, at du kommer ”ud på gulvet” og støtter projektgruppen ved at bedrive aktiv faciliterende projektledelse.
Det betyder, at du bruger mindre tid på projektstyring (fx skrive skriftlige statusrapporter til projektejeren, for hun har jo lige været forbi og fået status direkte fra projektgruppen). Den tid skal du i stedet fokusere på (projekt)lederskab. Projektledelse, hvor der er tryk på lederskab, kræver, at du sætter teamet i centrum, at du går forrest i at hjælpe andre med at løse opgaven, og at du skaber motivation gennem involvering, inddragelse og en fælles vision.
Helt konkret skal du som projektleder søge det gode samarbejde ved selv at gå forrest i at prioritere det, der fremmer performance og ved i højere grad at indtage facilitator-rollen frem for at styre møder og workshops diktatorisk. Endelig skal du prioritere at benytte værktøjer, der fremmer dialog og interaktion som fx visuel planlægning. På det interpersonelle plan er projektlederen den, der motiverer teammedlemmerne. Det kan du gøre ved at skabe mening og formål for det enkelte individ i teamet, ved at uddelegere ansvar og ved at give konstruktivt feedback, ros og anerkendelse. Heldigvis tillader principperne i Half Double, at du som projektleder lægger dit ledelsesfokus her – netop fordi det giver bedre resultater for projektet generelt!
På vores webinar mente næste halvdelen, at det ikke var realistisk, at projektejeren kunne afse minimum 2 timer om ugen på projektet. Kun 17% mente at det var realistisk.
Copyright 2021 | Ophavsrettigheder og trademarks | Persondata, politik og behandling | Uddannelses- og Kursusbetingelser