God risikostyring kan berige projektets scope og succesrate markant. Ofte er det desværre en proforma risikostyring, der kan risikere at blive en sovepude, hvor reelle og farlige risici blot bliver diskuteret, noteret og accepteret i en risikolog, uden at der tages rigtig handling. Og det er utilsigtet gambling med hele projektet. Vi forsøger altid at skabe den gode og proaktive styring af risici!
Risikostyring er en nødvendig del af projektledelse, uanset hvilken type projekt, der er tale om. Risici kommer nemlig i mange former og farver, og derfor kan det også tage form som fx finansiel eller operationel risikostyring. Uanset typen, går det ud på at identificere risici i projektporteføljen og vurdere, hvordan disse bør håndteres, så de får mindst mulig indflydelse på projektet, eller hvordan de kan udnyttes som nye muligheder. Det kan være alt fra en anerkendelse af risikoens eksistens til en fuld handleplan for, hvad der skal gøres og af hvem, når uheldet er ude. På den måde giver man sit projekt de bedst mulige forudsætninger for at opnå den ønskede effekt.
Hvorfor er det vigtigt?
Typisk accepterer styregrupper risici, der enten ligger uden for deres beslutningsmandat, eller som af andre grunde anses for noget, de ikke kan kontrollere eller påvirke. Det kan også være, de mener, at en given risici ligger under en uudtalt bagatelgrænse. Det er en skam, for det er netop her, at man med proaktiv risikostyring kan skabe endnu bedre resultater. Det kan bl.a. være:
- Øget succesrate i projekter
- En ny og styrket ledelsesform
- Forankring af risikostyring og governance