Organisationer består af mennesker, og projektarbejde er båret af relationer. Derfor kræver en vellykket organisatorisk implementering, at man forstår at sætte sig i andres sted og lede dem trygt gennem forandringerne. Af samme grund bruger Peaks forandringsledere mindre tid bag skrivebordet og mere ude blandt de mennesker, der skal til at gøre noget andet, end de plejer.
Forandringsledelse – eller organizational change management – handler grundlæggende om at hjælpe et individ eller en gruppe fra én situation til en anden. At forstå deres udgangspunkt og det, de også er optaget af ved siden af netop denne forandring. Derfor er implementering af nye it-systemer, ændrede arbejdsgange eller sammenlægninger ikke kun tekniske øvelser. Det handler om mennesker. Og om at foregribe de udfordringer, der vil opstå. Det vigtigste værktøj i den forbindelse er dine ben, der kan fragte dig rundt til dem, der skal involveres og indgå i tætte samarbejdsrelationer. Forståelse for anerkendte rammeværker og ledelsesprincipper hjælper selvfølgelig også.
Hvad er effekterne af god forandringsledelse?
Både medarbejdere og ledere, der ikke i tilstrækkelig grad er involveret i at tegne både den fremtidige situation og vejen derhen, kan blive tunge modstandere. I værste fald kan de trække initiativets resultater ned. Men med den rette forandringsledelse kan I foregribe disse og skabe værdi ved at:
- Realisere gevinsterne ved projektet
- Skabe udviklende og innovative samarbejdssituationer
- Sikre motivationen blandt medarbejdere og ledere
- Skabe en hurtigere og bedre forankret overgang til drift