En agil tranformation er en stor investering i og for jeres organisation. Men det kræver både indsigt, parathed, modenhed, god forandringsledelse – og held, at skabe de ønskede gevinster.
I et konstant omskifteligt marked må den succesfulde organisation lynhurtigt kunne tilpasse sine produkter og ydelser til nye behov og efterspørgsler. Det foregår ofte i en kompleks kontekst, hvor løsningen ikke er kendt på forhånd. Her vinder den agile organisation et forspring, da den formår at samle specialistviden på tværs af organisationen og levere løsninger i korte sprints, der gør det muligt at afprøve teser og optimere produkter. I særligt komplekse organisationer, er det nødvendigt at skalere de agile processer, så mange forskellige teams i forskellige afdelinger kan arbejde koordineret om at skabe værdi. Her gennemgår hele organisationen en agil transformation oftest med udgangspunkt i et rammeværk som fx SAFe® . Agile transformationer kommer i både store og små størrelser. Uanset om man skal prøve sig med standups, etablere agile teams i projektkontekst eller omlægge en større del af organisationen til agil samarbejdsform, er en agil transformation en kompleks opgave, som arbejder med mindset og kultur.
Hvorfor skal I gennemgå en agil transformation?
En agil transformation er ikke et mål i sig selv, men et middel mod målet om at opnå kvalitets-, effektiviserings- eller informationsmæssige gevinster. En agil transformation kan hjælpe jer med at opnå:
- Højere kvalitet i slutprodukter
- Hurtigere time to market
- Øget effektivitet i det enkelte team
- Fleksibilitet ift. ændringer i markedet