I Peak Consulting Group skaber vi sammenhæng mellem forretning og it, så de understøtter hinanden optimalt herunder ved at modne og optimere it-services og -afdelinger.
Over de næste to år byder vi velkommen til yderligere 12 profiler, som synes at generel Business Service Management og særligt informationssikkerhed er det mest spændende at beskæftige sig med.
Drømmejobbet
Du bliver en del af afdelingen Business Service Management som management konsulent og projektleder.
Dit hovedfokus er at skabe førnævnte sammenhæng, hvor du lægger dig op ad internationale standarder og best practice. Du navigerer og anvender agile og traditionelle udviklingsprincipper sikkert og fortroligt.
Sammen med din leder lægger du en langsigtet plan baseret på, hvad du er god til, motiveres af, gerne vil udvikles indenfor, og evt. specialiseres yderligere indenfor. Planen bliver løbende justeret og tilpasset markedets behov.
Ingen af vores konsulenter skal sælge. Og det skal du selvfølgelig heller ikke. Salget overlader vi til vores dygtige Client Directors.
I vores afdeling arbejder vi bl.a. med disse spændendende opgaver:
- ITSM – strømline design, levering og styring af it-landskaber, og sikre effektiv livscyklus for både samfunds- og forretningskritiske systemer.
- ITIL – sikre bedre muligheder for vidensdeling og operationel effektivitet.
- TIPA – afdække it-processers modenhedsniveau i forhold til, om de er aligned med best it practices.
- ISO/IEC 27000-serien – udføre og implementere risikoanalyser og sårbarhedsvurderinger af informationssystemer.
- ISO/IEC 27001 – udarbejde strategier for implementering, styring og vedligeholdelse af passende sikkerhedsniveau.
- Incident response – håndtere processer for håndtering af sikkerhedsbrud.
- Sikkerhed – sikre sikkerheden i forbindelse med anskaffelse, udvikling og vedligeholdelse af netværk og informationssystemer.
- Cybersikkerhed – strukturere kundens cybersikkerhed.
- GDPR og NIS2 (net- og informationssikkerhedsdirektivet til cybersikkerhed) – optimere it-landskab, forretningsgange, procedurer og processer, så de er compliant med gældende sikkerhedskrav.
- Review i Statens It-råd – fremsende indsamlet information til gennemgang i Statens It-råd.
- Teknisk gæld – rådgive om og planlægge afvikling heraf.
- It-transitioner – gennemføre transitioner hvor it-løsninger flyttes fra en leverandør til en anden leverandør og herunder sikrer, at det lever op til gældende krav.
- It-udbud – gennemføre store it-udbud fra kravspecifikation til implementering.
- M.m.
Nogle konsulenter deltager efter eget valg også i udarbejdelsen af e-bøger, webinarer og rapporter baseret på undersøgelser og holder indlæg på konferencer, netværk, m.v.
Eksempler på løste kundeopgaver:
Bank øgede cyber security med nyt it koncept
Finansiel virksomhed skabte best practice inden for informationssikkerhed
Styrelse etablerede it service management gennem dedikeret handlingsprogram
Udvikling, forbedring, fine tuning
For os er det vigtigt, at du fortsat udvikler dig, og at vi får lov til at støtte dig i den proces.
Alle konsulenter mødes første fredag i måneden, hvor vi drøfter faglige problemstillinger, områder der kan inspirere til større indsigt og forståelse for tendenserne ved vores kunder.
Senest var temaet skellet mellem vandfaldsprojekter og agil udvikling samt de roller, der indgår i de klassiske agile rammeværker. Før det var temaet, hvilken værdi strategi, vision og principper transformationer har og bør have.
Møderne sikrer, at vi har indsigt i hinandens faglige ekspertiser, og at vi fastholder den sociale relation til hinanden, også når vi er ude på længerevarende opgaver.
Vi udvikler løbende på vores interne konsulentuddannelse med fokus på de kompetencer, der er vigtige at besidde som konsulent såsom integritet, troværdighed og mere faglige kompetencer som mødeledelse, beslutningsoplæg mv.
Som en af Danmarks største kursusudbydere inden for projekt-, program- og porteføljeledelse sørger vi for, at du får de nødvendige certificeringer upåagtet din erfaring.
Når det er sagt, så vægter vi diversitet højt. Læs om en af vores konsulenters baggrund her:
Kulturen
Alt går ikke op i ren faglighed.
Hver jul inviterer vi alle med familier til gløgg, æbleskiver og bingospil. Som regel foregår det på H. C. Andersen Slottet, og sidst gik et par heldige vindere derfra med præmier i form af spa-ophold, helikopterture og middagsgavekort.
Vores jule- og sommerfester er altid sjove, og har gode indspark og underholdning.
For dem der kan lide at bevæge sig, deltager vi i KMD 4:18:4 ved Amager Strandpark og DHL-stafetten på Østerbro.
Og så er der alle de små get-together arrangementer, som vi løbende finder anledning til at afholde.
Man kunne måske tro, at vi ikke har tid til andet end at arbejde og mødes med kolleger. Men størstedelen af os har familier med børn, og har brug for et normalt arbejdsliv. Det der bl.a. gør, at vi trives i vores arbejde og hos kunderne er, at vi er gode til at sparre med hinanden, og bede om og tilbyde hjælp.
Alt det du indtil videre har læst gør, at vi siden første deltagelse i 2018 stadig er certificeret Best Place to Work.
Om dig
- Du har erfaring inden for flere af de ovenstående projekttyper, som vi beskæftiger os med i vores business unit.
- Du har minimum 3-5 års erfaring, og meget gerne mere, med at lede komplekse projekter i flere offentlige organisationer, styrelser og/eller private virksomheder – enten som ekstern konsulent eller som fastansat projektleder.
- Din tilgang er anerkendte rammeværk og gerne med relevante certificeringer.
På det personlige plan er du ordentlig, grundig og dedikeret. Du er omstillingsparat og motiveres af nye opgaver og udfordringer. Da vi kun ansætter glade kolleger, er din personlighed konstruktiv og positiv.