Er dit drømmejob en stilling, hvor du hver eneste dag er med til at hjælpe mennesker og organisationer med at forandre sig?
Kunne en rolle som konsulent uden at have salgsmål være interessant for dig? Og bliver du motiveret af at være i et fagligt fællesskab, hvor du kan bidrage med din viden og samtidig udvikle dig? Så er det dig, vi søger til vores team som arbejder med strategiske forandringsprojekter og transformationer.
Hvem er vi:
Peak Consulting Group er et dansk konsulenthus, som arbejder for nogle af Danmarks største virksomheder – både i den offentlige og private sektor. Vi har opgaver, som kræver stor erfaring med at eksekvere strategiske projekter, gennemføre transformationer og forandringsledelse. Derfor søger vi flere konsulenter, der kan hjælpe vores kunder godt i mål.
Hvis du kan sætte kryds ud for en eller flere af nedenstående kompetencer – så læs videre:
- Programledelse og/eller porteføljestyring
- Forandringsledelse
- Organisationsændringer/design
- Eksekvering af transformationer
- PMO
- Gevinstrealisering
- Ledelseserfaring/udvikling
Hvilken faglig baggrund kigger vi efter:
Vi er på udkig efter kandidater med 4-9 års erfaring, men også senior profiler med +10 års erfaring.
Du kan have erfaring som managementkonsulent, ledelseskonsulent eller strategikonsulent.
Du kan også komme med en baggrund fra en større virksomhed, styrelse, ministerium eller lignende, hvor du har været projektleder, intern konsulent eller har haft en ledelsesrolle. Fx kan du have arbejdet med større projekter eller programmer og derigennem opnået erfaring med at få strategiske initiativer til at blive virkelighed.
Det vigtigste er, at du evner at arbejde med komplekse problemstillinger og formår at finde en løsning, som skaber værdi for vores kunder.
Hvilken personlighed kigger vi efter:
Først og fremmest søger vi konsulenter, der har gå-på-mod, godt humør og en lyst til at arbejde sammen med andre mennesker.
Vi lægger vægt på, at du er grundig og gør tingene ordentligt, da høj kvalitet i vores arbejde er en af nøglerne til vores succes. Men du skal også være godt til at lytte, formidle budskaber og gøre komplekse problemstillinger lettere at forstå. Vi arbejder ofte sammen med beslutningstagere på direktionsniveau. Derfor er det en fordel, hvis du kan begå dig på forskellige niveauer i en virksomhed.
Du bliver motiveret af at skabe forandringer sammen med andre og er god til at udvikle nye metoder for at få initiativerne i mål.
Hvad tilbyder vi dig:
- At arbejde for nogle af Danmarks største virksomheder, styrelser eller ministerier. Vi arbejder både i den offentlige og private sektor
- At arbejde i et sundt konsulenthus, som er anerkendt i markedet for meget høj faglighed
- At du som konsulent hos Peak ikke har salgsmål Dit fokus er at hjælpe vores kunder med deres problemstillinger og ikke tænke på salg
- Vores konsulenter arbejder både som rådgivere, faglige formidlere og er udførende i forhold til at lede og styre udviklingsinitiativerne og udviklingstiltag
- En virksomhed hvor sammenhold, samarbejde og ordentlighed gennemsyrer vores kultur
- Hvor der er balance mellem arbejdsliv og privatliv – vi har normal arbejdstid
- Fede opgaver, udvikling og super søde kolleger