Går du på ferie fra et vandmelonprojekt? - Peak Consulting Group
Artikel

Går du på ferie fra et vandmelonprojekt?

Print Friendly, PDF & Email

Sidder du med et projekt, hvor status signaleres som grøn, men måske nærmere burde være rød? Fænomenet hedder vandmelonsprojekt, og det er nært beslægtet med en usund organisationskultur. Bliv gode venner med den røde farve, og løft niveauet i dine projekter.

Grønt er godt – også når det gælder status i et projekt. Derfor er mange projektledere tilbøjelige til at give deres projekter den grønne farve ved statusrapportering. Men dykker vi ned i projekters styringsdokumenter, kan sandheden være en helt anden. Der kan være problemer såsom manglende ressourcer, issues, risici og andre elementer, der ikke kører, som de skal. Elementer der, hvis vi nu er helt ærlige, hellere skulle stemples røde. Og denne fejlvurdering kan have fatale konsekvenser for projektet.

Hvorfor opstår et vandmelonprojekt?

Der kan være mange forståelige grunde til, at vandmelonsprojekter opstår. Måske ønsker projektlederen ikke at skabe unødig tvivl eller uro om projektet. Måske er der en stålfast tro på, at der kommer styr på tingene meget snart, og at der derfor ikke er grund til alarm. Eller også foregår projektet i en organisationskultur, der simpelthen ikke accepterer en rød status. Det gør desværre, at projektlederen ikke tør angive den rigtige status af frygt for at blive stemplet som en fiasko. Det fører til det, der med et hårdt ord kan defineres som uærlig projektledelse.

Konsekvenserne er til at tage og føle på

Dette er ikke din fejl som projektleder. Tværtimod er det vigtigt at slå fast, at det er et sygdomstegn i en organisationskultur, hvis den ikke accepterer ærlig og realistisk projektledelse. Og udover at sætte et stort pres på dig som projektleder, kan det også resultere i, at projektet ”eksploderer”, fordi omverdenen ikke er opmærksom på tingenes egentlige tilstand. Projektet risikerer simpelthen at blive tabt på gulvet. Derfor er det vigtigt, at du som projektleder bliver komfortabel med den røde farve.

Tag hul på snakken om ærlig projektledelse

Første skridt er, at du og interessenterne laver en aftale om, at rød ikke kun er en negativ indikator. Tværtimod! Den røde status kan hjælpe jer med at løfte projektet, fordi den vidner om en ærlig projektleder, der står ved alle aspekter af projektet. Helt konkret giver den ærlige, røde status disse fordele:

  • Den gør, at I opdager udfordringer hurtigere og når at lave proaktive tiltag i og omkring projektet
  • Den giver jer en mere åben dialog og tilgang til at få udfordringer og problemer frem i lyset, og dermed et sundere mindset i teamet
  • Den skaber bedre sammenhæng mellem planlagte aktiviteter og projektets fremdrift
  • Potentielle overdragelser bliver hurtigere og mere smertefri, fordi den nye projektleder får et realistisk billede af tingenes tilstand, fremfor et forfejlet glansbillede

Der kan imidlertid være langt fra tanke til handling – især hvis du står over for en organisation med en tung tradition for nulfejlskultur. Hvis skridtet virker for stort, kan du starte med at introducere den gule farve lidt oftere end ellers. På den måde vænner teamet sig så småt til ”alarmfarver” i statusrapporten, og du kan med tiden begynde at implementere de røde også.

Styrk din projektledelse med en certificering

Hvis du vil blive helt tryg i rollen som projektleder, kan et projektlederkursus være en stor hjælp. Her får du ikke alene viden og værktøjer, du får også papir på dine kompetencer. Så har du alle forudsætningerne for at kunne tage de svære samtaler og beslutninger. Find dit næste projektlederkursus og -certificering her.

Henrik Timm

Henrik Timm

Partner, Business Unit Director

Der kan være mange forståelige grunde til, at vandmelonsprojekter opstår. Måske ønsker projektlederen ikke at skabe unødig tvivl eller uro om projektet. Måske er der en stålfast tro på, at der kommer styr på tingene meget snart, og at der derfor ikke er grund til alarm

Supplér din viden med et kursus

Du er velkommen til at kontakte os

[email protected] | Tlf: 3526 2880

Tilmelding til Årets Projektdag 11.-12. maj 2023

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til [email protected]