Modtagerorganisationen og hyppige leverancer - emagine courses
Artikel

Modtagerorganisationen skal være parat ift. hyppige leverancer

Print Friendly, PDF & Email

Peak har udført Danmarks hidtil største agile undersøgelse. Vi har i den forbindelse lavet en artikelserie, hvor vi forholder os til de vigtigste pointer. Denne artikel er syvende og sidste artikel i serien.

Langt hovedparten af de agile best practices har fokus på arbejdet i leveranceteams og leveranceorganisationer. Det fokus er dog ofte ikke tilstrækkeligt, hvis målet er at forkorte time to market.

Hvis målet er at forkorte time to market, skal man også arbejde med og optimere bruger- og leveranceteams for at sikre, at de er gearet til at modtage og processere hyppige leverancer. Af samme årsag er det interessant at se på, hvad organisationer, der i en eller anden grad arbejder agilt, gør ved dette område.

79% af organisationerne har pt. fokus på at sikre, at drifts- og brugerorganisationen er klar til de hyppige leverancer fra den agile leveranceorganisation. Det forventes at stige til 94% af organisationen om et år. Initiativerne dækker i særdeleshed fokus på en mere effektiv testeksekvering, hvor fokus på denne del dækker 30% af initiativerne med en forventet stigning til 43% om et år.

De test-relaterede initiativer dækker blandt andet over: ”automatisering af test”, ”modning af tekniske test miljøer”, samt sikring af at ”testdata er repræsentative for produktionsmiljøet”, der i høj grad kan medvirke til at sikre kortere time to market, der ofte er en af de drivende kræfter i forhold til indføring af agile best practices.

Teknisk-relaterede initiativer

Det er ikke kun teknisk-relaterede initiativer, der igangsættes. Det er værd at bemærke, at man også anerkender den menneskelige dimension i forhold til at sikre, at modtagerorganisationen er klar til de hyppige leverancer.

Om et år forventes det, at 14% af initiativerne vedrører håndtering af kulturelle og procesmæssige forhold. Disse specifikke initiativer, der har et mere kulturelt og menneskeligt fokus sammenlignet med initiativer vedrørende etablering af DevOps og/eller tilpasning af ITIL-processer, er et udtryk for anerkendelse af, at medarbejderne skal tages med i forhold til disse ændringer for at opnå den ønskede effekt.

Det agile Danmark

Jens Christensen

Partner, Business Unit Director

Langt hovedparten af de agile best practices har fokus på arbejdet i leveranceteams og leveranceorganisationer. Det fokus er dog ofte ikke tilstrækkeligt, hvis målet er at forkorte time to market

Supplér din viden med et kursus

Du er velkommen til at kontakte os

[email protected] | Tlf: 3526 2880

Tilmelding til Årets Projektdag 11.-12. maj 2023

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til [email protected]