Årets projektdag 2021 modul 2 - emagine courses
Virtuel konference for projektlederen i en brydningstid

Årets projektdag 2021 modul 2

Hold dig opdateret på tidens trends, når Peak Consulting Group inviterer til gratis virtuel konference med førende forskere og praktikere.

Det har kløet i fingrene på os i et år nu, for at få lov at samle dygtige mennesker med lige så skarpe hjerner og nørde projektledelse på den store klinge. 

Konferencen består af 3 moduler fordelt på 3 morgener

Så nu gør vi det! Vel at mærke i et virtuelt format. Men det bliver det kun sjovere af. På 3 moduler fordelt på 3 morgener kommer du nemlig til at møde 6 af de skarpeste forskere og praktikere inden for projektledelse.  Årets tema er projektledelse i brydningstider – hvad kunne overhovedet være mere passende?

Kan du ikke deltage på ét eller flere af modulerne live? Intet problem. Så længe du er tilmeldt, får du tilsendt slides og optagelser efter hvert modul.

25 august
Kl. 08:30
Online
Pris. 0 kr.
ekskl. moms

Bemærk: Kræver cookie consent

Skriv til [email protected], hvis du oplever problemer

Mød også:

Eva riis
Eva Riis

Forsker og underviser ved Center for Integrerende Innovationsledelse på SDU

Projektets kompleksitet kræver aktiv ledelse af mere end projektlederen

Projekter og ledelsen af dem bliver fortsat mere komplekse. Og det kræver mere end “bare” et metodeskifte, en workshop og en dygtig projektleder.

Det kræver involvering fra ledelsen og en anerkendelse af, at forandringer også betyder ledelsesmæssige forandringer. Derfor må projektlederen i stigende grad kunne aktivere og flytte ledelsen (og resten af organisationen) i den rigtige retning.

årets projektdag
Michael Poulsen

VP, Head of IT Development hos Tryg

Tryg logo

Skalering af den agile transformation

At arbejde agilt bliver af mange opfattet som bare et metodeskifte. Men en agil transformation er i virkeligheden en kompleks ledelsesmæssig forandring, der kræver energi fra top til bund i en organisation eller virksomhed. Michael Poulsen sætter spot på, hvordan organisationer kan få styr på det basale i at blive agile, og hvilke skridt der kan tages for at skalere det til hele organisation. Det skal blandt andet handle om, hvordan forhindringer fjernes, og du bliver præsenteret for eksempler på de forskellige forhindringer, der diskuteres. Desuden bliver du klogere på, hvilke ledelsesmæssige forandringer der skal til for at lave transformationen, og hvorfor ledelse i alle sine variationer er ekstremt vigtig for at flytte alle i den rigtige retning.

Bliv klogere på:

  • Agile transformationer på tværs af hele organisationer
  • Hvordan I implementerer nye processer og roller
  • Projektlederens leadership rolle i det nye setup

Hvem er Michael?

Michael Poulsen er VP, Head of IT Development hos Tryg. Siden 2005 har han arbejdet med den agile metode. Her stødte han ind i metoden ”Scrum” i forbindelse med en større forsinkelse på et projekt. Han har arbejdet med projekter og programmer siden 1998, og fokus har typisk været transformationer af virksomheder eller organisationer, mest på den tekniske side, men også på menneske siden. Han har været med i nogen af Danmarks mest komplicerede og største forandringer, og arbejder pt. I Tryg, hvor han bl.a. er med til at rulle den agile måde at arbejde på, ud til hele virksomheden.

årets projektdag
Sussanne Madsen

Underviser, foredragsholder og executive coach inden for ledelse og projektledelse

Empowerment gør forskellen

Vi lever i en stigende grad i en verden, der er VUCA (Volatile, Uncertain, Complex, Ambiguous). Det stiller mange nye krav til projektlerede og deres teams. Planlægning, klare retningslinjer, kontrol og projektstyring er ikke længere tilstrækkeligt. For at navigere den øgede kompleksitet og usikkerhed, har vi brug for bedre ledelse. Det betyder ikke mindst at vi skal kunne empower vores teams, så all ideer og input kan anvendes på højeste plan.

Bliv klogere på:

  • Balancegangen mellem projektledelse og projektstyring
  • Hvilke ledelseskompetencer der er de vigtigste for en projektleder
  • Hvorfor projektledere skal holde igen med deres kontrollerende mindset
  • Hvad videnskaben kan fortælle om empowerment og højt fungerende teams

Hvem er Susanne?

Susanne Madsen har boet i London i over 20 år hvor hun har arbejdet som projektleder i internationale firmaer. I 2009 uddannede hun sig som coach og arbejder i dag som underviser, foredragsholder og executive coach inden for ledelse og projektledelse. Hun er medstifter af ”The Project Leadership institute” og har skrevet den prisvindende bog ”The Power of Project Leadership”. Læs mere på www.susannemadsen.com.

årets projektdag
Pia Toft Pedersen

Program- og seniorprojektleder i DSB

Det handler mest om ledelse

For 10-15 år siden var fokus i mange projekter på styring og de nødvendige metoder til at sikre planlægning og opfølgning. Men i takt med en øget kompleksitet, er projektlederens håndtering af samarbejdet og de ledelsesmæssige udfordringer i projektteamet blevet afgørende for succesen.  Det stiller højere krav til projektlederens evne til at sætte retning og involvere for at sikre ejerskab, stærkt fulgt op af uddelegering af opgaver og ansvar. En projektleder skal have fokus på menneskene i projektet, og især deres trivsel og motivation. Kunne stille sig til rådighed for sparring og brug af aktivt feedback. Samtidig betyder det at lede folk i en mere virtuel verden, at der er yderligere krav til ledelsen samt brugen af værktøjer og systemer, og der må gerne tænkes ud af boksen.

Bliv klogere på:

  • Projektlederens rolle er kompleks i sig selv; ledelse og styring går hånd i hånd
  • Teamledelse er afgørende for at kunne drive komplekse projekter til succes
  • Ledelse på distancen er en præmis for de fleste projektledere i dag

Hvem er Pia?

Pia Toft Pedersen er program- og seniorprojektleder i DSB med erfaring i tunge projekter med høj kompleksitet og en lang række interessenter. Pia har senest været ansvarlig for projektet “Anskaffelse af lokomotiver” 2015-2020; Her blev det første lokomotiv sat i kommerciel drift i oktober 2020 – 6 uger før planen. Siden januar 2021, har hun været ansvarlig for programmet ”Nye Tog” med anskaffelsen af minimum 100 nye togsæt samt vedligeholdelsen af dem.

Årets projektdag 2021
Anna Gerstrøm Rode

PhD og postdoc og forsker i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet.

aarhus universitet logo

Den hybride projektleders værktøjskasse

De seneste par år har projektledelsesmetodologien Half Double vundet indpas i dansk projektledelse.  Metodologien, som er en hybrid version med elementer fra den klassiske vandfaldsmodel koblet med nye agile metoder, kan være et gavnligt supplement til den erfarne projektleders værktøjskasse. På dette oplæg zoomer vi ind på nogle af de resultater, som projekter, der har brugt metodologien, har skabt. Ved at perspektivere disse resultater til andre og mere generelle projektevalueringer får man et blik på projekternes relative performance. Det gælder nemlig for denne metode såvel som alle andre, at brugen skal give mening lokalt og tilpasses det specifikke projekt og den kontekst, som det foregår i.

Bliv klogere på: 

  • Hvordan du skaber hurtigere projekteksekvering
  • Hvordan agile og klassiske projektværktøjer kan komplimentere hinanden
  • Half Double som middel til øget gejst og motivation i teamet
  • Hvordan du sikrer højere projektperformance i dine projekter

Hvem er Anna?

Anna er PhD og postdoc og forsker i organisations- og ledelsesteori ved Aarhus Universitet. Hendes forksningsmæssige fokus er på projekter, og særligt effektivitet og effektivitetsmåling i dem. Annas udgangspunkt er projekter og projektledelse ude i danske organisationer.

årets projektdag
Martin Eisenhardt Martin Eisenhardt

Senior Project Manager i Novo Nordisk A/S

årets projektdag

En agil rejse i Novo Nordisk

En agil rejse i Novo Nordisk: accelereret implementering af ny produktion med agile teknikker

Novo Nordisk bliver konstant udfordret af øgede krav til hurtigere og billigere lancering af nye produkter til markedet. Derfor startede de i 2017 en rejse med fokus på at accelerere implementering af helt nye produktionslinjer og teknologi på produktionssites til world class performance. Det indebar blandt andet at gå fra en lead time på flere år til få måneder. Tilgangen har været at begynde at betragte implementering af nyt udstyr og teknologi som en agil læringsrejse for alle medarbejdere og ledere i den modtagende organisation. På dette webinar kan du få et indblik i de udfordringer og erfaringer, som Novo Nordisk har mødt på rejsen indtil videre. 

Bliv klogere på:

  • Hvordan agile metodikker kan accelerere implementeringen af ny teknologi og udstyr i et globalt produktions set-up
  • Hvordan brugen af både agile og klassiske projekttilgange kan bruges som løftestang til forandringer. 
  • Hvilke erfaringer Novo Nordisk har med implementeringsprojekter på tværs af Rusland, Kina og Danmark.

Hvem er Martin?

Martin Eisenhardt er Senior Project Manager i Novo Nordisk A/S. Martin har 20 års erfaring inden for logistik- og pharmaindustrien som projekt- og programleder – både med tekniske og organisatoriske udviklingsprojekter.  De seneste tre år har Martin drevet det strategiske initiativ i Novo Nordisk med fokus på hurtigere at opnå world class performance på helt nye produktionsfaciliteter. Derudover er Martin også IPMA B-certificeret og virker som assessor på IPMA C og D niveau.

Facilitator:

Henrik Timm
Henrik Timm

Partner og Projektleder

Tilmelding til Årets Projektdag 11.-12. maj 2023

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til [email protected]