Danmarks yngste projektledere - emagine courses
Artikel

Danmarks yngste projektledere

Print Friendly, PDF & Email

Peak har i et samarbejde med Stenhus Gymnasium uddannet landets nok yngste certificerede projektledere til dato. Indsatsen skal bidrage til at klæde eleverne på til mødet med såvel de videregående uddannelser og ikke mindst arbejdsmarkedet.

Peak Consulting Group har netop uddannet de måske yngste projektledere til dato i Danmark.

I samarbejde med Stenhus Gymnasium i Holbæk har Peak gennemført et PRINCE2-projektlederkursus for interesserede gymnasieelever, der nu formelt kan skrive deres første certificering på cv’et. Bag undervisningen står Lars Møllegaard Lauritzen, der er partner i Peak.

PRINCE2

– PRINCE2 er en meget anerkendt tilgang til projektarbejde, og tusindvis af danskere er efterhånden blevet uddannet i metoden. Men det er slående, at det nærmest altid sker, når man er godt i gang med karrieren. Det burde i virkeligheden ske meget før, siger Lars Møllegaard Lauritzen.

– Mange uddannelser er i dag bygget op omkring gruppearbejde, evnen til at strukturere sin tid og overskue mange aktiviteter samtidig.

Det er netop nogle af de ting, PRINCE2 hjælper med at sætte i system, konstaterer Lars Møllegaard Lauritzen.

Uddannelsen med mere

Oven i uddannelsen har mange studerende ofte studiejob, der stiller krav om struktur og overblik, og netop derfor opstod idéen om at introducere eleverne til PRINCE2-redskaberne tidligere end normalt.

– Ofte er PRINCE2 et kursus, man får bevilget af sin chef nogle år efter endt uddannelse, og så skal man ofte til at aflære sig nogle dårlige vaner for at give plads til nye på kurset, siger Lars Møllegaard Lauritzen.

Eleverne gennemgik et helt normalt PRINCE2-kursus, over tre dage med en afsluttende eksamen. Kurset blev afviklet for udvalgte elever på tværs af de tre årgange, og det var frivilligt at deltage.

Alle eleverne bestod eksamen med et imponerende antal point og blev samtidig indført i PRINCE2’s internationale oversigt over beståede kandidater.

Tanken er at følge eleverne de næste år for at undersøge, hvorvidt eleverne har gjort brug af deres nyerhvervede viden om projektledelse i mødet med de videregående uddannelser og eventuelle studiejobs.

Lars møllegaard

Lars Møllegaard Lauritzen

Partner, Business Unit Director

I samarbejde med Stenhus Gymnasium i Holbæk har Peak gennemført et PRINCE2-projektlederkursus for interesserede gymnasieelever, der nu formelt kan skrive deres første certificering på cv’et

Supplér din viden med et kursus

Du er velkommen til at kontakte os

[email protected] | Tlf: 3526 2880

Tilmelding til Årets Projektdag 11.-12. maj 2023

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til [email protected]