3 barrierer for bæredygtighed - emagine courses
Artikel

De 3 største barrierer for jeres bæredygtige transformation

Print Friendly, PDF & Email
Der kan næppe herske nogen tvivl om, at bæredygtighed for alvor er kommet på dagsorden i danske organisationer. Så hvorfor får langt de fleste af os stadig ikke sat handling bag ordene, når det kommer til den bæredygtige transformation? 

Bare rolig. Det er ikke, fordi vi danskere er nogle dovne og ligeglade klimasjufter. I virkeligheden døjer mange med reelt at forstå bæredygtighed som begreb. Det fremstår simpelthen for abstrakt. Og mens de fleste associerer bæredygtighed med den grønne omstilling, dækker begrebet faktisk over både økonomisk ansvarlighed, social ansvarlighed og miljømæssig ansvarlighed. Det kan gøre det ekstra svært at spore sig ind på, hvilken form for bæredygtighed der egentlig stiles efter.  

Men på trods af forskellige forståelser og definitioner er der en række fælles barrierer for, hvorfor vi danskere ikke rigtig kommer ud over rampen. Vi har talt med program- og projektledere fra en bred vifte af organisationer, og uanset organisationens type, synes særligt 3 barrierer at stå i vejen for implementeringen af bæredygtighed i projekter. 

1. Vi er vanedyr 

Vanens magt er stor, og det kan være svært at omstille sig, når man skal bevæge sig mod ukendt territorie. I stedet for kun at tænke forretning i tal, skal der nu tages hensyn til sociale og grønne gevinster også. Og det kan hurtigt blive besværligt, når man er vant til udelukkende at operere i økonomiske hensyn. Bæredygtighed skal selvfølgelig stadig være økonomisk ansvarligt for jeres organisation, men vi skal til at ændre vores mindset til at inkludere det sociale og miljømæssige ansvar. Det handler altså om at invitere nye interessenter ind, anerkende deres behov i projektet og begynde at tænke gevinster i en bredere forstand. 

2. Vi får, hvad vi måler

Hvordan måler vi bæredygtighed? I en organisation, der er styret af målbare resultater og SMART-modellen, kan noget så fluffy som ”grøn omstilling” eller ”social ansvarlighed” være svære at sælge. Resultater, der ikke kan måles og benchmarkes, er ret demotiverende – for hvordan ved vi så overhovedet, at vi har nået dem? Her er det vigtigt, at I som organisation og i de enkelte projekter gør bæredygtighed til en del af jeres business case. På den måde får I det inkorporeret allerede fra starten af et givent projekt, så det bliver skrevet ind i projektets formål og bliver en del af projektets leverancer.

3. Der mangler ledelsesmæssigt ophæng

Mange sidder også med oplevelsen af, at ledelsen ikke prioriterer bæredygtighed. Det kan skyldes mangel på viden og/eller kompetencer, eller passende de to forrige grunde. Faktum er, at mange beslutningstagere får set sig blind på hurtige løsninger, der kan bidrage til øjebliksbilledet, og i kampens hede glemmer de det langsigtede, bæredygtige perspektiv. Bæredygtighed bliver ofte set som et ”nice to have” add-on til projektet i stedet for en kernedel af projektet, hvorfor det kan være svært at placere eller tage ansvar for det i projektet. 

Få kompetencerne med kurset i bæredygtig projektledelse

Vi har netop åbnet for tilmeldingen til vores nye kursus i bæredygtig projektledelse, hvor vi træner dig i at tænke bæredygtighed ind i dine projekter. Kurset er udviklet i samarbejde med den forskningsbaserede organisation Responsible Project Management og giver dig metoder og værktøjer, som gør dig i stand til at arbejde bæredygtigt på tværs af projekters livscyklus, samtidig med at du styrker forretningen. Læs mere og tilmeld dig her: Bæredygtig projektledelse – Responsible Project Management®

Bæredygtighed skal selvfølgelig stadig være økonomisk ansvarligt for jeres organisation, men vi skal til at ændre vores mindset til at inkludere det sociale og miljømæssige ansvar.

Supplér din viden med et kursus

Du er velkommen til at kontakte os

[email protected] | Tlf: 3526 2880

Tilmelding til Årets Projektdag 11.-12. maj 2023

Ved tilmelding accepterer du vores persondatapolitik og handelsbetingelser

Hvis du har problemer eller spørgsmål til tilmelding, så skriv til [email protected]