Forestil dig, at du er \u00f8konomiansvarlig i en kommune. Det er august m\u00e5ned, og der mangler allerede 100 mio. p\u00e5 n\u00e6ste \u00e5rs budget. For at undg\u00e5 at bruge gr\u00f8nth\u00f8stermetoden, eftersp\u00f8rger kommunalbestyrelsen konkrete sparemuligheder p\u00e5 eksisterende processer, der ikke rammer servicen. Ind flyver en budgetvejledning\/rapport fra fx KL, Finansministeriet, KOMBIT eller andre, som tilbyder en attraktiv business case ifm. et nyt digitaliseringsinitiativ. Planen er, at de \u00f8nsker at l\u00e6gge de penge ind i sparekataloget og s\u00e5ledes h\u00f8ste pengene p\u00e5 budgettet forlods.<\/p>\n\n\n\n
Det kan ogs\u00e5 v\u00e6re den rigtige strategi. Gennem 10\u2019erne har danske kommuner nemlig bevist, at de med stram budgetstyring kan skabe gode resultater. I vores gevinstunders\u00f8gelse peger mange kommunale topchefer da ogs\u00e5 p\u00e5, at metoden med forlodsbesparelser b\u00e5de kan og skal anvendes. Andre byder imidlertid ind med b\u00e5de tvivl og nye perspektiver. S\u00e6rligt 2 indvendiger g\u00e5r igen i unders\u00f8gelsen:<\/p>\n\n\n\n
Den f\u00f8rste indvending g\u00e5r p\u00e5, at det simpelthen ikke er her, de store besparelser skal hentes. Metoden er nemlig bedst egnet til line\u00e6re besparelser. Line\u00e6re besparelser er dem, hvor vi kan beregne en effektivisering p\u00e5 noget, vi allerede g\u00f8r. Vi g\u00f8r alts\u00e5 det samme, vi g\u00f8r det bare lidt smartere \u2013 fx ved at automatisere en eksisterende proces via fx softwarerobotter eller digitalisering. Her er effektiviseringsgevinsten eller besparelserne dog sj\u00e6ldent store nok til at d\u00e6kke store huller i budgettet. <\/p>\n\n\n\n
Hvis den kommunale sektor for alvor skal rykke sig, skal der if\u00f8lge nogle af topcheferne ske \u00e6ndringer i det, de g\u00f8r. De skal til at g\u00f8re noget helt nyt. Problemet er, at effekten af dette nye er sv\u00e6r at kalkulere. Kommunerne bev\u00e6ger sig over i et omr\u00e5de med h\u00f8je gevinstmuligheder, men ogs\u00e5 lav forudsigelighed og store risici. Derfor er flere af topcheferne begyndt at arbejde med investeringsprogrammer over flere \u00e5r uden at v\u00e6re specifikke p\u00e5 metoder og indhold. Programmerne lover gevinster p\u00e5 service, kvalitet og \u00f8konomi, men er \u00e5bne over for de konkrete metoder, og de konkrete digitaliseringsinitiativer.<\/p>\n\n\n\n
Den anden indvending g\u00e5 p\u00e5 sp\u00f8rgsm\u00e5l om trov\u00e6rdighed og motivation. Hvis en organisation bliver trukket p\u00e5 et budget med henvisning til et digitaliseringsprojekt, og derefter oplever, at softwaren er forsinket, ikke kan levere den n\u00f8dvendige funktionalitet eller performance og der ikke s\u00e6ttes tid af til forandringer, s\u00e5 mister de tilliden til den topledelse, der har taget beslutningen. Det optager ogs\u00e5 topcheferne og det optager ikke mindst cheferne i midten. Det er dem, der har b\u00f8vlet og de utilfredse medarbejdere t\u00e6t p\u00e5 sig. I sidste ende kan det g\u00e5 ud over organisationskulturen og ende med at g\u00f8re st\u00f8rre skade end gavn p\u00e5 effektiviseringen. <\/p>\n\n\n\n