Anskaffelser af materiel og it er en omfattende proces, der kræver nøje indsigt og forståelse for projekt-, kontrakt- og leverandørstyring. I Peak har vi hands-on erfaring med anskaffelsesprojekter lige fra et par mio. til over en mia. kroner. Vi kan dække jer ind i alle dele af projektets livscyklus lige fra de første analyser, til evaluering af tilbud og implementering.
Der er mange faldgruber, man skal tage højde for i et anskaffelsesprojekt. Udover den almene projektledelse, er der nemlig også de anskaffelsesspecifikke faser som fx foranalysen, kontraktindgåelse og eventuelt udbudsfasen, der skal styres i overensstemmelse med udbudsjura og gældende samarbejder. Det er heller ikke uvæsentligt, om der er tale om et standardprodukt eller om organisationen skal anskaffe et udviklingsprodukt, der skal implementeres og idriftsættes i organisationen. Endelig kræver det også gode kompetencer inden for forandringsledelse og gevinstrealisering at sikre udbyttet af den nye anskaffelse. Anskaffelsesprojekter benytter sig således af hele den brede pallette af projektledelsesværktøjer til både styring og ledelse, hvilket gør det til en ressourcekrævende disciplin.
Hvad er gevinsterne?
Med ekstern projektledelse i jeres anskaffelser får I erfarne øjne og hænder på alle elementer i projektets livscyklus Det giver jer:
- Ledelsesmæssig robusthed
- Erfaren projektledelse